Underholdning til Bryllup

Unik underholdning til bryllup

Et bryllup er for mange den allervigtigste dag i hele deres liv. Det er en dag med glæde, kærlighed, forelskelse og gode minder, som både brudepar og gæster vil huske resten af deres liv.

Der findes et hav af måder at holde bryllupper på: Der er de traditionelle bryllupper, de stille og rolige, de anderledes og de sjove. Hvis du ønsker et bryllup, der falder ind under én af de sidste to kategorier, er du kommet til det helt rigtige sted.

Jeg kan nemlig bidrage med et fantastisk og underholdende indslag til dit bryllup, som med garanti vil få gæsterne til at tabe kæberne og give dem noget at snakke om både til brylluppet og mange år efter.

Unikt cykelshow

Jeg er cykelartist og har været det, siden jeg var en lille knægt. Det er derfor ikke helt forkert at sige, at jeg har stor erfaring med – og talent for – at udføre alverdens tricks og shows på en cykel.

Du kan helt selv være med til at bestemme, hvilke tricks jeg skal udføre til din bryllupsfest – der er nemlig masser at vælge i mellem.

Ét af de numre, der altid er en vinder til bryllupsfester, er serveringsnummeret. Her kommer jeg cyklende ind i festlokalet på en ethjulet cykel klædt i kjole og hvidt – til stor overraskelse for gæsterne. Med mig har jeg champagne, som jeg serverer til brudeparret, og så falder jeg ellers bare ind i serveringsrytmen med de andre tjenere. Det plejer at være at være en rigtig god showstarter, der sætter gang i festen og får smilet frem på alles læber.

Et af mine mest populære numre er ”Glass Balance” – et nummer, som jeg er den eneste i hele verden, der udfører. Det er derfor ideelt til en bryllupsfest, hvor man gerne vil give både brudepar og gæster gode minder, smil på læben og en oplevelse udover det sædvanlige. I ”Glass Balance” cykler jeg rundt på en ethjulet cykel med et enormt højt tårn opbygget af vinglas. Nummeret er også perfekt til et bryllup, fordi jeg har brug for hjælp til nummeret – og det kan jo passende være bruden eller gommen, der kommer mig til undsætning.

Som gave eller planlagt underholdning

Jeg har flere gange optrådt som “underholdningsgave” til bryllupper, fordi nogle af gæsterne har ønsket at give brudeparret en sjov, unik og mindeværdig gave, som kunne skabe god stemning til festen. Og man må sige, at det har virket hver eneste gang.

Men som brudepar kan man naturligvis også selv hyre mig til at optræde til ens bryllup, hvis man vil skabe en anderledes fest, som gæsterne kommer til at huske resten af deres liv. Jeg kan for eksempel optræde som noget af det første til jeres bryllupsfest for at sætte en god stemning i gang, eller jeg kan lave mit show midtvejs i festen, hvor der typisk er brug for noget underholdning for at holde folk i gang.

Hvis du vil have eller give en bryllupsfest udover det sædvanlige, så kontakt mig endelig.
Så kan vi sammen snakke om mulighederne.

Kontaktformular

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr.
Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Danmark har talent

Se videoen fra Danmark har talent, som jeg var så heldig at få lov at deltage i i 2016. Det var en spændende og sjov oplevelse.

Glass Balance

Få en forsmag på nummeret Glass Balance i videoen her. Det kan blive underholdningen til jeres bryllup.