Cirkus Dannebrog · siden 1880

Cirkusartist – Jimmy Enoch – tredje­generations cykelartist

Ét hjul. Hundrede glas. Ingen net.

Jeg er født og opvokset i Cirkus Dannebrog, som familien Enoch har drevet siden 1880. I min familie har livet som cirkusartist altid været vores speciale og passion, så derfor har det også været mit ønske at kunne optræde med denne klassiske cirkusdisciplin.

Min bedstefar trænede mig, fra jeg var ganske lille, og lærte mig alle de tricks, som familien havde kendt i generationer. Så det er rigtig mange timer med ham, der gør, at jeg har lært det klassiske cirkusartisteri.

Cirkusartist Jimmy Enoch balancerer et tårn af vinglas på ethjulet cykel

Op til 100 vinglas

Danmark har TalentBritain's Got TalentØstre Gasværk TeaterCirkus Dannebrog

Cirkusartist på 1 hjul

Da jeg var 11 år gammel opfandt min far og jeg et nummer, som jeg er den eneste, der laver i verden. I “The Glass Balance” kombinerer jeg det, jeg har lært som cirkusartist på ethjulet cykel, med opbygningen af et kæmpe tårn af stablet glas. Det er et helt unikt act, som jeg gennem årene har optrådt med i mange lande.

I 2012 fik jeg for første gang den store ære at optræde som cykelartist i hovedrollen i Østre Gasværks store opsætning af Cykelmyggen Egon. En fantastisk gennemarbejdet teaterforestilling, som blev en stor succes! Og det er siden da blevet til mange fantastiske oplevelser i kostumet som Cykelmyggen.

Jimmy Enoch med et højt tårn af glas på ethjulet cykel foran et fyldt teater

01 · Signaturnummer

The Glass Balance

Opfundet sammen med hans far, da Jimmy var 11. Han er den eneste i verden, der laver det: et tårn af op til 100 vinglas på ethjulet cykel, ofte stablet af festens hovedperson.

Jimmy Enoch underholder festgæster ved bordene med glas og flaske

02 · Festens start

Serveringsnummeret

Jimmy triller ind på ethjulet cykel og skænker op sammen med tjenerne. Gæsterne bliver overraskede, og festen kommer i gang.

Jimmy Enoch som Cykelmyggen Egon kører på baghjulet i et lyskryds

03 · For børn

Cykelmyggen Egon

Hovedrollen på Østre Gasværk siden 2012. I dag også med til indvielser af cykellegepladser over hele landet.

Jimmy Enoch laver håndstand på en cykel i cirkusmanegen

Historien

Scenevant cykelcharmør

En cykelartist hører historisk set til cirkusforestillinger, hvor en ’kunstcyklist’ imponerede med balanceøvelser op og ned ad trapper og omkring udfordringer, mens også jonglering var en del af repertoiret.

I dag mestrer en cirkusartist fortsat den klassiske cirkusdisciplin, men det kommer ikke uden hård træning eller alsidighed i sit showmanship. Af samme årsag har jeg været ét med min cykel siden barnsben, hvor tyngdekraften blev testet i tusindvis af træningstimer. Foruden at balancere, skal en sand cirkusartist have blik for at tryllebinde sit publikum med et godt og nervepirrende show, hvilket netop “The Glass Balance” f.eks. gør.

Min store alsidighed kommer derudover til udtryk i kraft af show som Cykelmyggen Egon eller ved mit serveringsnummer, der sætter tonen for en god fest, når jeg på ethjulet cykel drøner rundt, gør stop og hælder op. Det og meget mere sikrer god underholdning til dit arrangement.

Kontakt mig for at høre mere om, hvad en cykelartist kan gøre for din fest. Hvis du ønsker at booke flere cirkusartister kan jeg også hjælpe.

Familiecirkus siden
1880
Generation
3.
Vinglas i tårnet
100

Læs mere om cykelartisten

Til jeres anledning

Jimmy Enoch svæver vandret over cyklen i spotlys

Fra Danmark har Talent, 2016

Fra Britain's Got Talent

Jimmy har også optrådt ved Britain's Got Talent, hvor han sammen med sin søn Jeremy viste sit unikke nummer for et britisk publikum. Se klippet her.

Book forestillingen

Fortæl om jeres fest, så vender Jimmy tilbage med et uforpligtende tilbud.

+45 20 21 46 01

jimmy@enochshowproduction.com

Kontakt og booking

Kontaktformular

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr.
Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Jimmy Enoch · EntertainerFacebookYouTube